1893
2. juli sejlede Hurtigrutens første dampskib DS Vesteraalen fra Trondheim mod Hammerfest med anløb i 11 havne.
1898
Ruten udvides sydpå og kommer til at omfatte Bergen med tre ugentlige afgange.
1908
Kirkenes tæt på den russiske grænse bliver kystrejsens nordlige vendepunkt.
1925
Det første skib med rindende vand i alle kahytter føjes til Hurtigrutens flåde.
1936
Daglige afgange fra Bergen starter. Mere end 230.000 passagerer om året sejler mellem Bergen og Kirkenes om bord på Hurtigrutens daværende 14 skibe.
1937
Hurtigruten udstyrer alle skibe med sonar, som er en elektronisk logbog samt en radiosender.
1939–1945
Halvdelen af Hurtigrutens flåde går tabt, og i alt 700 mennesker mister livet om bord under anden verdenskrig.
1945
Genopbygningen af Hurtigruten har høj prioritet. Nye skibe bliver bygget, og ruten er ”tilbage på sporet”.
1952
Siden 1949 er der kommet syv nye skibe til. Hele Hurtigrutens genopbyggede flåde har nu moderne dieselmotorer. Hurtigruten vinder en
enestående position i norsk kommunikation og passerer 500.000 passagerer om året.
1982
Det første skib med sideluge til nem håndtering af gods føjes til flåden. De nye skibe MS Vesterålen, MS Midnatsol og MS Narvik erstatter ældre skibe i flåden.
1993
En ny æra begynder med lanceringen af det moderne skib MS Kong Harald. Moderniseringen af Hurtigrutens flåde medfører, at 9 ud af 11 skibe bliver erstattet inden udgangen af 2003. Det er den største “ombygning” i Hurtigrutens historie.
2001
Den 30. maj udnævner Norges regering MS Lofoten til et nationalhistorisk monument.
2002
To nye skibe MS Trollfjord og MS Finnmarken bliver søsat.
2003
Det nye skib MS Midnatsol søsættes i Hamburg, Tyskland – og det er det første af Hurtigrutens skibe nogensinde, der er indviet uden for Norge. Et af Hurtigrutens skibe, MS Nordnorge, sejler på den sydlige rute rundt om Argentina, Chile og Antarktis for første gang nogensinde om vinteren.
2005
De traditionelle skibe MS Nordstjernen og MS Lofoten begynder at sejle på de såkaldt nostalgiske ruter i Norge om vinteren sammen med Hurtigrutens mere moderne skibe.
2006
MS Nordstjernen bliver 50. Shippingvirksomhederne OVDS og TFDS Hurtigruten fusionerer og bliver til Hurtigruten ASA. Fra midten af marts er MS Finnmarken det første af Hurtigrutens skibe, der sejler med den nye virksomheds varemærke som skorstensfarve: rødt med det hvide bogstav "H".
2007
I maj bliver det nye ekspeditionsskib MS Fram – på den tid verdens mest moderne skib af sin type – sat i drift. Hurtigruten debuterer med en ny rute til Grønland.
2008
Hurtigruten fejrer sit 115 års jubilæum. I over ét århundrede har Hurtigrutens passager og godsskibe forbundet det nordlige og sydlige Norge.
2010
MS Fram føjer Spitsbergen til sine enestående explorer-rejser og sejler nu i polare farvande til Grønland, Antarktis og Svalbard.