MS Nordstjernen fik allerede i 1994 afløsning langs Norges kyst af det nybyggede MS Nordlys. Det skulle blive en travl pensionisttilværelse med flere comebacks langs Norges kyst end nogen andre Hurtigrute-skibe. «Stjernen» blev i 1994 sat ind på sommerrejser til Svalbard, og det er også på den måde hun nu afslutter sin karriere.
I løbet af 5 dage kan man opleve Longyearbyen, Barentsburg, Ny Ålesund og hele Spitsbergens fantastiske vestkyst. Kendte steder som Magdalenefjord, Moffen og Liefdefjord får besøg. 80° nord bliver passeret, og man kan forvente at opleve det spektakulære arktiske dyreliv med hvalrosser, isbjørne, en mængde fuglearter og andre arktiske indslag som hvaler, rener og ryper. På denne rejse kan du nyde smukke fjorde, flotte fjelde og de imponerende gletsjere længere mod nord en noget andet sted i verden.
Vi har to afgange om ugen mellem 7. juni og 21. august 2012. Et program løber mellem torsdag og tirsdag med en overnatning i Longyearbyen før krydstogtet, og et andet mellem mandag og lørdag med overnatning i Longyearbyen både før og efter sejladsen.
Det er også muligt at kombinere Norges kyst og Spitsbergen på MS Nordstjernens rejse til og fra Svalbard. I løbet af 12 dage besøger vi nogle af de mest spændende rejsemål i Norge fra Bergen i syd til Svalbard i nord i maj/juni og mod fastlandet i august.
MS Nordstjernen er for mange prototypen på et «rigtigt» Hurtigrute-skib. Skibet blev leveret af Bergenske Dampskibsselskab fra Blohm&Voss AF i Hamburg den 24. februar 1956 og havde på sin 50-årsdag i 2006 sejlet en distance langs Norges kyst, der svarede til 150 gange rundt om ækvator. Skibet har mange års erfaring i at sejle til Svalbard både i Ekspressruten og senere i explorer-fart i årene 1994-2008, i årene 1976-1979 sejlede skibet «forårs-krydstogt» fra Bergen til Shetlandsøerne, det har været hotelskib og det har bragt Arve Tellefsen på koncertturne med Oslo Filharmoniske orkester. Det er en kystdiva, der nu slutter af på «verdens top» i isbjørnens rige.