Hurtigruten – 134 timers live udsendelse!
Kort

Hurtigruten – 134 timers live udsendelse!

Nu kommer den tv-udsendelse, som rejseentusiaster over hele verden har ventet på. Den norske tv-station NRK sender hele Hurtigrutens rejse mod nord fra Bergen til Kirkenes i en 134 timers live tv-udsendelse fra verdens smukkeste sørejse.

134 timer nonstop

NRK har åbnet deres næststørste kanal NRK 2 for den 134 timers nonstop live udsendelse. Udsendelsen starter torsdag aften den 16. juni i Bergen, hvor Hurtigruten vender ved Norges vestkyst. Kameraerne bliver ikke slukket, før skibet MS Nordnorge lægger til i Kirkenes tæt ved den russiske grænse om morgenen den 22. juni. Den 134 timer lange udsendelse giver dig en enestående mulighed for at opleve Norges fantastiske kystlinje, der prises over hele verden for sin naturlige skønhed og uberørte natur. Rejseruten omfatter de vestlige fjorde med Unesco-fjorden Geiranger, Helgelands smukke kyst, Lofoten, Arktis hovedstad Tromsø og Nordkap. Ruten går selvfølgelig også forbi andre enestående seværdigheder og steder, og du er velkommen til at følge os på vores tur mod midnatssolen.

Hele tv-udsendelsen sendes online på NRK, hvor alle kan følge med.

Siden 1893 har Hurtigruten givet passagerer fra hele verden en enestående rejseoplevelse. Vi håber, at så mange som muligt vil følge os på tv eller online på denne rejse – og få minder fra midnatssolens land.

Tag med Hurtigruten og NRK på verdens smukkeste sørejse i en af verdens længste tv-programmer.

For presse, kontakt PR-rådgiver Stein Lillebo:   
stein.lillebo@hurtigruten.com 
+47 91 52 96 16


Foto: Hilda Hol Ellingsen


Skriv ud

Godt at vide

 x