Spitsbergen Adventure sailing Fra DKK 8.061
Kort

Spitsbergen Adventure sailing

Tag med på en magisk rejse langs nordvestkysten af Svalbard. Oplev gigantiske isbræer, dybe fjorde og taggede fjelde som rejser sig majestætisk i baggrunden. Hele dette område er rigt på dyreliv og kulturelle højdepunkter. Du får også et indblik i den fascinerende historie og den heroiske indsats af de tidligste polfarere.

Torsdag – Tirsdag

Dag 1: Longyearbyen
Rejsen starter i Longyearbyen, med en overnatning på Spitsbergen Hotel.

Dag 2: Longyearbyen og Barentsburg
Vi starter dagen med en guidet tur som også inkluderer et besøg på Svalbard Museum. På kajen venter MS Nordstjernen, som er klar til ombordstigning. Når vi er kommet til søs, sætter vi kursen mod den russiske bosætning Barentsburg. Her får vi mulighed for at besøge Pomor Museet (valgfrit) og opleve et traditionelt sommerfestspil. Bagefter fortsætter vi mod Isfjorden og nordover langs Prins Karls Forland.

Dag 3: Magdalenefjorden og Nordvesthjørnet
Nordvesthjørnet er kendt for at have hundredevis af øer, fjorde og strande, og Magdalenefjorden er et af de steder vi skal besøge. I århundrer efter opdagelsen af Svalbard blev dette område genstand for en intens aktivitet til lands og til søs på grund af de rige forekomster af grønlandshval. Her finder vi den største koncentration af mineområder, spækovne og andre kulturminder fra den første bølge af udnyttelsen af Svalbards naturressurcer. Vi ankommer til Magdalenefjorden om morgenen og vil forsøge at tage en udflugt med Polarcirkelbåde her.

Dag 4: Woodfjorden og Liefdefjorden
Den nordligste del af Spitsbergen har et varieret landskab – fra Reinsdyrflya, som har Svalbards største område med flad tundra, til forekomsterne af rød sandsten fra Devontiden, uddøde vulkaner og verdens nordligste varmekilder. Vi bruger dagen på at sejle mod Monaco-bræen, og undervejs passerer vi flere små øer hvor edderfugle ruger om sommeren. Er vi heldige ser vi en isbjørn som leder efter æg. Hvis is- og vejrforholdene tillader det sejler vi forbi 80° N mod Moffen. Denne ø er sandsynligvis det vigtigste hvilested for hvalrosser på Svalbard, og i hvalroskolonien kan man ofte se flere hundrede hvalrosser samtidig.

Dag 5: Kongsfjorden
Kongsfjorden er den største fjord på nordvestkysten af Spitsbergen. Det er også muligt at vi tager turen indenom en af sidefjordene som hedder Krossfjorden. Landskabet varierer fra flad tundra til høje fjelde med store isbræer som kælver i havet. På 78º 55’ N, ligger Ny-Ålesund som er verdens nordligste permanente bosætning. Før var dette et minesamfund, nu er det en forskningsstation for arktisk forskning og miljøovervågning. Som verdens nordligste havn var Ny-Ålesund startsted for mange Nordpol-ekspeditioner. Flere lande har i dag sin egen forskningsstation her, og der er meget aktivitet om sommeren.

Dag 6: Longyearbyen
Når vi kommer til Longyearbyen har vi også kommet til rejsens slutning. Vi håber du har haft det hyggeligt og oplevet en masse, og at du tager mange gode minder med dig hjem.

Rejseruten kan ændres undervejs på grund af lokale forhold.



Priserne inkluderer:
* Rejse per person i valgt kahytskategori og fuld pension ombord
* Transfer mellem hotel og kaj
* 1 nat inkl. fuld pension i Longyearbyen
* Guidet tur i Longyearbyen
* Engelsk/tysktalende guide
* Udflugter i Polarcirkelbåd

Priserne inkluderer ikke:
* Internationale flyvninger
* Rejseforsikring
* Bagageservice
* Drikkepenge

Ønsker du flytilslutning? Ring 898 81 205 for et tilbud.


Foto: Andree Kaiser

Skriv ud
Ring os (+45) 898 81 205 eller Bestil
Pris: Fra DKK 8.061
Rejse-info
Varighed: 6 dages rejse
Datoer: Torsdag: 7.juni, 14.juni, 21.juni, 28.juni, 5.juli, 12.juli ,19.juli, 26. juli, 2.august, 9.august, 16.august
Pris: Fra DKK 8.061
Praktisk info

Ønsker du flytilslutning? Ring 898 81 205 for et tilbud.

Bestil her

eller ring (+45) 898 81 205