Dag 1: København/Kangerlussuaq
Gå om bord på vores charterfly i København, og flyv til Kangerlussuaq, som er hovedindgangen til Grønland. Bygden ligger tæt på den majestætiske indlandsis, der dækker mere end 80 % af Grønland.
Dag 2: Qeqertarsuaq
Qeqertarsuaq ligger på den gamle vulkanø Disko. Oplev de grundstødte isbjerge på en gåtur langs stranden, eller deltag i den anbefalede vandretur ti Blæsedalen, der er rig på arktiske planter.
Dag 3: Ilulissat
Ilulissat betyder ’isbjerge’ på grønlandsk, og denne by lever op til sit navn. Den mest produktive gletsjer i den nordiske hemisfære, Sermeq Kujalleq, sender enorme bjerge ud i Ilulissat isfjord. Derfor er dette område optaget på UnesCo’s verdensarvliste.
Dag 4: Sisimiut
Sisimiut er den næststørste by i grønland. Her finder du fisketrawlere, et skibsværft og en travl fiskefabrik. Vi anbefaler et besøg på Arts & Crafts-centeret tæt på anløbsbroen. Her kan du se lokale kunsthåndværkere lave traditionelle smykker og købe lokale souvenirs.
Dag 5: Nuuk
Nuuk blev grundlagt af den norske missionær Hans egede i 1728, og nu er byen ikke alene kendt for at være hovedstad men også for at være den ældste by i Grønland. i dag mødes gamle og nye traditioner her – fra maleriske gamle bygninger i ”kolonihaven” til det grønlandske hjemmestyres moderne bygninger.
Dag 6: Ivittuut
Ivittuut er en gammel forladt mineby, som en gang var produktionscentrum for kryolit. om sommeren er der imidlertid en befolkning på omkring 200 mennesker, der vender tilbage og bor i de gamle huse ved havet.
Dag 7: Narsaq og Qassiarsuk
Narsaq ligger i et stort system af fjorde. Gletsjerne i nærheden sender isbjerge ud i vandet, der er rigt på sæler, laks, ørred og vågehvaler. Qassiarsuk er kendt for den nærliggende bygd Brattali, som var hjem for Erik den Røde – vikingen, der grundlagde Grønland i 982.
Dag 8: Hvalsey og Qaqortoq
I Hvalsey finder vi nogle af de bedst bevarede ruiner fra den nordiske periode – herunder den tidligere ’Austurbygd’, som blev forladt i 1408. Herfra fortsætter vi til Qaqortoq, som i dag har 3400 indbyggere.
Dag 9: Prins Christians sund
Det 45 km lange kanallignende sund er ofte fyldt med isbjerge, og de imponerende granitvægge på begge sider skaber en imponerende passage.
Dag 10: Danmarksstræde
Når vi krydser Danmarksstræde, sejler vi i modsat retning af de store nordiske indvandrere, som forlod Island og Norge for mere end 900 år siden for at rejse til det ’grønne land’.
Dag 11: Grundarfjordur
Grundarfjörður er en charmerende fiskerlandsby på nordkysten af snæfellsneshalvøen. Den kaldes også ofte for ”island i en
nøddeskal” på grund af det afvekslende landskab med lava og stenformationer, gletsjere og vulkansk aktivitet.
Dag 12: Reykjavik
Verdens nordligste hovedstad Reykjavik med tilnavnet ’verdens mindste storby’ er en spændende, farverig by omgivet af
fantastisk natur.